Valg til Europa-Parlamentet 9. juni 2024

Af lho
30.04.24
Søndag den 9. juni er der valg til Europa-Parlamentet og fra mandag den 29. april og frem til 6. juni kan du brevstemme i Borgerhuset.

I Danmark afholdes EU-valget den 9. juni 2024 og som udgangspunkt kan alle, der er fyldt 18 år, stemme, hvis de har bopæl i Danmark og har enten dansk statsborgerskab eller statsborgerskab i et af de øvrige EU-medlemslande.

Vælgerne skal vælge 15 medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) i 2024. Det er et medlem mere end ved valget i 2019.

I Vallensbæk Kommune kan du brevstemme i Borgerhuset fra mandag 29. april og frem til 6. juni i den betjente åbningstid. Se åbningstiderne her.

Du behøver IKKE at have fået dit valgkort for at brevstemme. Du kan legitimere dig med sundhedskort eller kørekort.

Du kan læse mere på kommunens hjemmeside om Europarlementsvalget.
Her finder du bla. information om:

  1. Ansøg om at brevstemme i eget hjem
  2. Ansøg om af skifte afstemningssted
  3. Valgsteder i Vallensbæk Kommune
  4. Hvem har stemmeret
  5. Om hjælp og hjælpemidler ved afstemning

Du finder svarene på vallensbæk.dk

Sådan brevstemmer du

Du skal have dit kørekort eller sundhedskort med når du skal brevstemme. Du kan brevstemme på bibliotekerne og i Borgerservice

Når du står i stemmeboksen og skal brevstemme, udfylder du de små sedler på følgende måde:

  1. Du skriver bogstavet på det parti/den liste, du ønsker at stemme på.
  2. Du skriver navnet på det parti/den liste, du ønsker at stemme på.
  3. Du kan desuden skrive navnet på den kandidat, du ønsker at stemme på,

Kandidater og partier der kan stille op til valget finder du via linket:
Se listen her