
Lyt til Vallensbæk KulturCast
Ny podcast episode: På tidsrejse med Kultur- & Borgerhuset
Af mly
12.04.18
Vallenbæk KulturCast vender tilbage. I denne episode tager vi tidsmaskinen tilbage til nogle af forårets arrangementer.
I denne sjette episode af Vallensbæk KulturCast tager vi til lokalhistorisk foredrag med Benny Mortensen fra Lokalhistorisk Forening i Vallensbæk. Han fortæller blandt andet om de henrettelser, der skete på Vestegnen helt frem til 1800-tallet.
Dernæst fortæller musikjournalist Per Wium historier om The Beatles og hvordan Jørgen De Mylius smuglede Beatles LP’er ind i Radiohuset.
Til sidst beretter forfatter Maren Uthaug om sin seneste bog "Hvor der er fugle". Hun tager udgangspunkt i det fyrtårn, som bogens historie kredser om. Det ligger nær Uthaug i Norge. Fyrmesteren bandt sine børn fast med snor til gelænderet når de skulle lege på grund af den stærke vind!
Lyt med her, på iTunes eller find Vallensbæk KulturCast i din yndlings podcast app: