Årene

Bettina anbefaler "Årene" af Annie Ernaux

Af CDB
10.03.22
Intens cocktail af fransk historie og erindringer.

Annie Ernaux har med Årene skrevet en hybrid mellem en historiebog og et erindringsværk. Hun fortæller Frankrigs, verdens, kvindernes og egen historie fra 1940 og frem til 2007. Hun skriver i et kollektivt ”vi” om de begivenheder, der har optaget og præget samfundet: Ungdomsoprøret i 1968, AIDS, søndagsmiddage med familien og skiftende franske præsidenter. Med udgangspunkt i fotografier skriver forfatteren i tredje person om sit eget liv, som på mange måder er repræsentativt for kvinderne i hendes generation.

Årene er en udpræget fransk roman med referencer til franske skuespillere, film og musik.

Årene er en helt speciel roman, og man kan ikke andet end være imponeret over det kæmpe arbejde, der ligger bag. Den skal ikke læses for hurtigt, der er meget at konsumere, men for den frankofile kvinde født i 40’erne vil den være rent guf.

Materialer