Bettina anbefaler "Hannibal Sehested" af Lars Christensen

Af Anonym (ikke efterprøvet)
06.05.21
Et af danmarkshistoriens største politiske comebacks.

Hannibal Sehested var en af Christian den 4.s svigersønner.
Nøje udvalgt pga. sin begavelse og for at styrke kongens magt i rigsrådet. Sehested var kongen en loyal støtte og bestred det magtfulde embede som statholder i Norge.
Da Frederik den 3. overtager kronen, går det skævt for Sehested. Han mister både sit embede og sine godser.

Flere år senere får han et comeback og bliver rigsskatmester og diplomat.
Han var gennem store dele af sit liv midt i magtens centrum i 1600 tallets Danmark. En tid med voldsomme krige og enorme statsomvæltninger med enevældens indførelse.
Hannibal Sehested var en driftig, visionær og arbejdsom mand. Han var europæer med kontakter til de vigtigste hoffer i Europa.

"Hannibal Sehested" giver et utrolig spændende indblik i 1600 tallets politik både på den hjemmelige bane men også i forhold til de europæiske stormagter.
Da der ikke vides ret meget om Hannibal Sehested som privatperson, er fokus på hans politiske virke.

Materialer