Bettina anbefaler: "Tritonus" af Kjell Westö

10.12.20
Midtlivskrise – hvad gør man?

Den midaldrende stjernekomponist Thomas Brander har fået opført en kæmpevilla i den finske skærgård med fantastisk udsigt over havet. Her vil han tage ud og lade op, når han har fri.

Naboen Lindell er psykolog, enkemand og jævnaldrende med Brander og spiller i et band i sin fritid. Lindell er meget socialt- og samfundsorienteret og prøver fra første færd at komme ind på livet af Brander – ikke altid lige elegant.

Brander på sin side værger sig lidt imod at blive trukket ind i det lille samfunds affærer. Han har også sit eget at trækkes med, kæresten har gjort det forbi, og karrieren er på vej nedad.

Kjell Westö har tegnet et indlevende portræt af to meget forskellige mænd, der midt i livet møder hinanden og bliver venner. Musik og i særdeleshed klassisk musik fylder meget i denne roman. Tritonus er en god læseoplevelse, af en forfatter der kan sit kram.

Materialer